top of page

Blomkålssuppe

Mængde: 

4 personer

Fløjlsblød suppe. Blomkålen giver en fantastisk nøddeagtig dyb smag.

INGREDIENSER

  • 250 g. renset kartoffel

  • 200 g. renset porrer

  • 200 g. blomkål

  • 50 g. renset rødløg

  • 60 g. smør

  • 1 l. hønsefond (eller anden fond)

  • 125 g. bacon

  • Evt. ristet rugbrødskrymmel (se step 4)

  • Evt. ristede græskarkerner (se step 4)

  • Evt. purløg

FREMGANGSMÅDE

Step 1:

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i grove stykker.

  2. Vask blomkål og skær det i grove stykker.

  3. Skær løget i tynde skiver.

  4. Fjern de mørkegrønne blade fra porrerne.

  5. Skyl porrerne grundigt.

  6. Skær porrerne i tynde skiver.


Step 2:

  1. Smelt smørret i en stor gryde ved lav varme og tilsæt løgskiverne.

  2. Steg i 5 minutter indtil løgene er bløde men ikke brune.

  3. Tilsæt porrerne og steg i yderligere 10 minutter (rør rundt jævnligt).

  4. Når porrer og løg er meget bløde tilsættes kartofler og blomkål, og det hele steges et minuts tid.

  5. Tilsæt hønsefond og kom låg på gryden.

  6. Kog videre under svag varme i 30 minutter.


Step 3:

  1. Tag gryden af blusset og blend suppen meget grundigt med en stavblender. Du skal blende til suppen er fløjlsblød.

  2. Tilpas evt. konsistensen med lidt ekstra hønsefond.

  3. Smag til med salt og peber.

  4. Lad suppen simre ved svag varme, mens du gør bacon og andet tilbehør klar.


Step 4:

  1. Skær bacon i små tern og rist på en pande.

  2. Lav evt. rugbrødskrymmel ved at finthakke, rive eller blende rugbrød og derefter stege det på panden i lidt smør og olivenolie til det er helt sprødt.

  3. Lav evt. også ristede græskarkerner, som ristes i lidt olie på en pande ved mellem varme (ca. 6 på en skala fra 1-9) til de begynder at "poppe".

  4. Hak evt. lidt finthakket purløg til pynt.


Step 5:

  1. Server med bacon, andet tilbehør og et godt brød (Se f.eks. min opskrift på filone)

  2. Lidt hjemmelavet creme fraiche er heller ikke dårligt til (Se opskrift her)


bottom of page