Perfekt risengrød

INGREDIENSER
2,5 dl koldt vand
200 g grødris (fx Pama Grødris – eller prøv en italiensk risottoris som Arborio for en ekstra cremet konsistens)
1 liter sødmælk
0,5 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 tsk smør
0,5 dl fløde (valgfrit, men giver ekstra fylde)
1 vaniljestang eller ½ tsk. vaniljepulver (valgfrit, men skal med hvis du laver risalamande)
50 g. ekstra sukker hvis det er til risalamande
FREMGANGSMÅDE
Step 1
Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud med bagsiden af en kniv. Bland vaniljekornene med 1 tsk. sukker, så de bliver jævnt fordelt.
Step 2
Brug en tykbundet gryde (gerne en støbejernsgryde), som fordeler varmen jævnt. Hæld vandet i, og bring det i kog ved høj varme.
Step 3
Tilsæt grødrisene, og rør godt rundt.
Når vandet igen koger, skruer du ned til middel varme (ca. 5 på en skala fra 1-9).
Kog risene i vandet i 5 minutter uden låg, indtil de har absorberet al væsken.
Step 4
Tilsæt sødmælk, salt, smør og vaniljesukkerblanding (og evt. ekstra sukker).
Læg også den tomme vaniljestang i gryden for at trække ekstra smag.
Bring blandingen forsigtigt i kog (6 på en skala fra 1-9) under konstant omrøring – det tager lidt tid, men forhindrer mælken i at brænde på.
Step 5
Når grøden begynder at koge, skruer du ned til lav varme (3 på en skala fra 1-9).
Lad grøden småsimre i 30-35 minutter uden låg.
Rør i grøden ca. hvert 5. minut, så den ikke brænder fast.
Step 6
Når grøden har den ønskede konsistens, kan du tilsætte fløden og røre den godt ind for ekstra fylde.
Fjern vaniljestangen, og smag til med salt.
Lad grøden hvile i 5 minutter med låg på, inden du serverer – det får smagene til at sætte sig.